Regnestuen er en lille dynamisk ingeniørvirksomhed med 6 ansatte, der har som mål at skabe konstruktioner der giver brugere og tilskuere oplevelser og inspiration.

Regnestuen repræsenterer den nye generation af fleksible og engagerede ingeniører, som fokuserer på at arbejde tæt sammen med arkitekter og kunstnere for at skabe gennemarbejdet og robust arkitektur og kunst.

Regnestuen blev oprettet i 2005 af civilingeniør Jens Chr. Haukohl Kristensen. Regnestues primære opgaver har været nybyggeri af boliger, samt renovering af eksisterende boliger og kontorer i alle typer materialer, således at Regnestuen nu har stor erfaring inden for dette område. Regnestuens medarbejdere har alle en bred viden inden for faget og erfaring med  

kommunikation mellem alle parter i en byggeproces. Regnestuens ansatte er løsningsorienterede og driver projekterne frem mod realisering. 

I 2015 blev Kasper Lau Køppen en del af firmaets ledelse som partner.  Ejerkredsen i firmaet blev udvidet for at sætte endnu mere fokus på utraditionelle og spændende konstruktioner. Kasper har gennem sin karriere arbejdet på store projekter i både Danmark og udlandet og kan således bibringe erfaringer fra en anden skala end Regnestuen hidtil har arbejdet i.

Regnestuen er en ung virksomhed bestående af civilingeniører samt studerende. I Regnestuen er vi nysgerrige og vidensbegærlige og vil gerne afprøve den nyeste forskning inden for materialer og arbejdsmetoder i praksis.